Antifascistisk 1. Maj 2009
1. maj i Fælledparken



Antifascistisk 1. Maj 2009
For 16. år i træk, kører Antifascistisk 1. maj i Fælledparken, Borgmester Jensens Allé, bag ved søen, med et brag af et arrangement!
Fra Sverige: Lasse Fabel, Confidence Soulful, DJ Lo-kut, Henry Bowers aka Kung Henry, Samson For President ! (Hip Hop, poetry, rap)
Fra Københavns undergrund: Slum n Bass Feat. Guldgruppen, NFS ,Khal Allan, Mo Fire, Wobble Squad + Special guests!!! (Hip Hop, dubstep, baile og meget mere
Antifascistisk kulturkamp
Individualiseringen har taget fart, vores fælles identiteter nedbrydes, og folk klamrer sig til det som er tilbage. Krampagtige forsøg på at skabe fællesskab og normalitet, går ud over alle, som ikke passer ind i en stadig stivere forestilling om hvad der er dansk. Sociale problemer løses med mere politi og højere straffe, selvom det aldrig er bevist at det virker.
Den aktuelle borgerlige kulturkamp er en kamp mod en ikke så fjern fortid, en kamp, som på flere måder leder tankerne hen på Erhard Jacobsens gamle indsats for bekæmpelse af venstreintellektualisme i dansk radio og tv, men også den CIA-støttede kamp mod kommunismen i 1950’erne.
Den borgerlige kulturkamp har i dag et endnu bredere sigte; den er gået i kødet på kulturstøtteordninger, etniske minoriteter, og på det de kalder “smagsdommere”, det vil sige intellektuelle som på baggrund af faglig indsigt og erfaring udtaler sig kritisk om kvalitet på det kulturelle og sociale område, det hele styres af en omgang fadølsdrikkende, ulovligt våbenbesiddende konservative kræfter og redaktioner med borgerlige spindoktorer ansat som politiske kommentatorer, som smadrer gensidig forståelse, nuancering af problemstillinger og almindelig sund fornuft.
På Antifascistisk 1.maj er vi både tykke, tynde, rige, fattige, sorte, gule, punks, dengser, straights, gays osv. som giver fingeren til overvågning og kassetænkning og pænt indpakkede racistiske lovforslag!
Antifascistisk 1. maj er et springbræt for en lang række kunstnere som vil en anden verden og reclaimer gaden og ord som økologi og solidaritet, uden maksimal profit som bagtanke!
God 1. Maj!