CULTURAL REVOLUTION IS OUR BUSINESS

Drømmen om et bedre samfund, en bedre verden, fri for undertrykkelse og racisme har altid stået den antifascistiske bevægelse nær, hvor mange af ACC’s aktivister har trådt deres barnesko.
Men hvad er den antifascistiske bevægelse og er der overhovedet brug for den? Og hvor kommer kulturen lige ind?
Dette vil dette lille oprids af ACC’s historie forsøge at give et svar på.


Bevægelsen bevæger sig
Venstrefløjen, puha, allerede her bliver der gabt og billeder af mænd i hønsestrik med langt hår og tunge manifester bryder frem på nethinden… Men det er på venstrefløjen historien starter. I det som nogle ville kalde det autonome miljø, i kollektiver og i antiracistisk/antinazistisk arbejde.

Demonstrationer, aktioner, gadekampe, happenings, Reclaim The Streets, osv. har taget, og tager vores tid. Det er det vi blandt andet kalder antifascistisk arbejde, og vi mener faktisk, at havde den antifascistiske bevægelse ikke været så slagkraftig og synlig op igennem halvfemserne, så havde den nazistiske/fascistiske bevægelse i Danmark, stået helt anderledes stærkere i dag, til skræk for alle anderledes tænkende, homoseksuelle, flygtninge, indvandrere, punkere, radikale kunstnere osv., osv.

Halvfemsernes mange kampe og demonstrationer mod nazisme har dog ikke fået os til at hvile på laurbærrene. Desværre er der i det danske samfund en stigende højredrejning. Det er vigtigt at huske på, at de mest magtfulde (og i virkeligheden bedst organiserede) racister ikke nødvendigvis går og skilter med det. Det er farligt at koncentrere hele den anti-racistiske kamp mod nogle relativt få karseklippede psykopater, samtidig med at velansete, slipseklædte politikere disker op med det ene "pænt" indpakkede, men racistiske og diskriminerende, lovforslag efter det andet. Det største bevis på dette, er den store vælgertilstrømning som Dansk Folkeparti har fået ved de seneste valg. Denne tendens er uholdbar og skræmmende. Derudover er det direkte pinligt, at vi har en regering, som med den ene hånd kaster bomber i Irak og med den anden hånd lukker grænserne for verdens flygtninge. Derfor er der brug for klare modsvar til den egoistiske og navlebeskuende politik, som desværre gennemsyrer de fleste af partierne i det danske folketing.

Vinteren 2004 valgte vi derfor at gå sammen om at skabe Antifascist CultureClub/ACC.


Bevæg bevægelsen
Vi ville skabe rammer for kulturelle begivenheder, som skulle række ud over os selv, og vores til tider opslidende og også navlebeskuende politiske miljø. Koncerter og arrangementer, hvor deltagere, kunstnere og arrangører er aktører i en samlet antifascistisk helhed. Vi vil sætte en ny dagsorden i kulturkampen og rive antifascismen ud af den subkulturelle hængedynd. Det er derfor vigtigt at arrangere noget, som rækker længere ud end punkkoncerter og aggressive demonstrationer, ikke at der er noget galt i disse former for udtryk! De når bare ikke langt nok ud og skal suppleres. Derudover, skal det ikke være nogen hemmelighed, at mange af os virkelig er glade for Hip Hop og reggae mm. og i mange år har gået og sukket efter arrangementer, med denne slags musik og med politisk indhold.

Musik kan være med til at binde forskellige kulturer og folkeslag sammen. Musik kan røre og oprøre, og bruges til at skabe holdninger og budskaber. Men det er ikke kun i gennem musik, vi vil føre kulturkamp. Kulturkamp skal være levende, uforudsigelig og mangfoldig. For mangfoldigheden er truet af kommerciel ensretning. De samme butikker og reklamer, den samme arkitektur, stort, grimt, forudsigeligt og kommercielt. Vi vil en anden vej, med plads til de skæve vinkler, det unikke, det frække og det flotte.

Derfor kan der forventes spil på mange strenge fra ACC de kommende år; bogudgivelser, plade/cd udgivelser, progressive plakater, T-shirt produktion, hjemmeside, aktioner og demonstrationer og meget, meget mere!

At forsøge at skabe politisk bevidsthed igennem kultur er ikke noget nyt fænomen, nogle af de meste kendte eksempler herhjemme, er blandt andre kunstnerkollektivet Røde Mor og vores gode venner i Strictly Underground, som blandt andet, op igennem halvfemserne, afholdt en masse store koncerter i den Grå Hal på Christiania.

Ordet kulturkamp blev først brugt i Danmark, da kulturradikale i mellemkrigstiden organiserede sig i kamp mod nazismen. Frisindet Kulturkamp kaldte de deres organisation, som eksisterede fra 1935-40 og som udgav bladet Kulturkampen. Blandt andet gennem dette medie forsøgte man at sejle op mod den kulturelle reaktion og forsvare værdier som demokrati, moderne børneopdragelse, kvindefrigørelse, kunstnerisk modernisme, seksuel frigørelse, osv. Der går, om ikke en lige linje, så en skæv og kringlet, fra denne datidens antifascistiske kulturkamp til vores antifascistiske kultur projekt i dag.


Nobody bevæger Ungdomshuset
Talking is over – action is on! I den mørke og kedelige vinter 2004 samlede vi os, talte sammen, og det første umiddelbare projekt vi kastede os over, var en koncert med Blandt andre Nobody Beats the Beats, Little T og Mr. Chin

Lørdag den 26. marts 2005 gik det løs i Ungdomshuset på Jagtvej 69.
Vi arrangerede koncerten sammen med gruppen Drop Dansker Syndromet. Vi havde sat det stort op, det skulle være en fest i hele Ungdomshuset. Det var et stort arbejde at koordinere og organisere og vi var pænt nervøse for om der overhovedet ville dukke nogle folk op.
Denne nervøsitet forstummede dog hurtigt, da der allerede fra klokken 20.00 af, var kø fra Ungdomshuset ned til Nørrebros Runddel!
Det blev et brag af en fest, hvor aktivister og gæster svedte i takt med musikernes svedige beats. Vi endte med et nogenlunde overskud og var blevet bekræftet i projektets karakter var mere end blot en god idé.


Modstandsbevægelsen mindet
Efter koncerten den 26. marts i Ungdomshuset, følte vi at vi måtte bruge noget tid på at definere os selv, og finde ud af hvilke projekter vi ville kaste os over. Vi havde dog allerede en hel del på tapetet. Blandt andet 1. maj i fælledparken, sammen med Antifascistisk Aktion og Strictly Underground, samtidig arbejde vi på en fælles drøm; vi ville lave en koncert med svenske LOOPTROOP i Ungdomshuset. Vi havde kontaktet dem en del gange og pludselig var der hul igennem og de var friske på at spille for os den 5. maj i Ungdomshuset, en uge efter udgivelsen af deres tredje plade: Fort Europa. Dette var mere end perfekt, da det også passede med 60 års dagen for Danmarks befrielse fra nazismen og vi kunne markere og fejre denne dag med et brag af koncert! Little T. og Riddim force band var endnu engang friske for at spille for os, og endnu engang blev det et brag af en koncert, og de fleste deltagere vil nok huske Promoes eget hit: These walls don’t lie og Long arm of the law, som numre der skabte en helt fantastisk og unik stemning denne maj nat.


Bevægende Indian summer
Da LOOPTROOP koncerten var vel opverstået besluttede vi os for at lave fire arrangementer over sensommeren. Derudover, inspireret at den efterfølgende debat, efter bomberspringningerne i London, om terror i Danmark, lavede vi en plakat der direkte spurgte Anders Fogh om han tør køre i tog med os andre, når nu han tør sende tropper til Irak…

Arrangementerne hen over sensommeren var præget af meget forskelligartet karakter, og er nok meget kendetegnende for måden vi arbejder på i ACC. Vi lagde ud med et chill out arrangement 20. august i Folkets Park på Nørrebro, hvor folk bare hyggede sig og nød solen til downbeat fra blandt andre Dj Gourmet. Ugen efter var det Ungdomshuset der lagde scene til fremtidens toner, der var blandt andet dømt live reaggaeton ved cubansk/danske Beatsters og tunge bhangra beats ved Kid Kishore, en tung aften med Danmarks hotteste undergrund.

Lørdag den 3. september arrangerede vi sammen med Antifascistisk Aktion og kollektivet Bumzen en gadefest i Baldersgade, hvor blandt andre det københavnske skaband The Movement og vores venner fra Universal Soundsystem gav den gas.

Ugen efter var det Nørrebrofestivalen, som lagde scene til på Blågårdsplads. Aida Nadeem med band fyrede den for vildt af med deres orientalske/elektroniske lyd. Aida Nadeem gav den som sædvanlig gas på scenen og der var ikke et øje tørt…

Alt i alt fire meget forskellige lørdage, men alle under samme slogan: For tolerance and respect!

Overstående er et forsøg på at beskrive hvad ACC er for en fisk og hvad vi egentlig går og laver helt konkret.
Til sidst vil vi citere vores venner fra Antifascistisk Aktion og deres manifest, derfra skulle der vidst ikke drages nogen tvivl om hvad antifascisme er:

” Når de borgerlige engang imellem snakker om anti-fascisme er de altid meget ivrige for at trække en skillelinje mellem fascismen og så det nuværende kapitalistiske system. For dem har de to ting slet ikke noget med hinanden at gøre og de opfatter fascisme som noget helt selvstændigt og isoleret, som man kan behandle som en slags sygdom: "Vi tier dem ihjel" eller " Vi nægter at trykke en fascistisk minister i hånden".
Men kapitalisme og fascisme har mange fælles interesser og er på mange måder flettet ind i hinanden, og det gør det umuligt at behandle fascisme som noget fuldstændigt uafhængigt. Fascisme og racisme opstår ikke ud af den blå luft og fra den ene dag til den anden. Det er nogle af resultaterne af et system, hvor bl.a. egoisme og konkurrence vejer tungt. Så hvis man stirrer sig blind på de racistiske udtryk - Abdullah må ikke komme ind på diskoteket og Fatimah må ikke bære slør på arbejdet - er ens anstrengelser skønne spildte kræfter. Vi vil bekæmpe både de racistiske udtryk og det system der udvikler dem.”
Derfor kalder vi os antifascister.

Tag og bevæg noget!

ACC 2005