Nyt   Sket   Lyd   ACC   Shop   Props   Kontakt

GRUNDLAG

Grundlag fra starten af ACC

Røg og lyd fylder lokalet, flere hundrede hænder klapper i takt. Bandet sveder, publikum sveder, lys i mange farver og hjerter der banker…

Egentlig er den ikke så meget længere, i Antifascistisk cultureclub,/ACC, arbejder vi for at skabe oplevelser i positive rammer.


Vi er en kulturgruppe, som har arbejdet med politik i mange år på venstrefløjen. Grunden til at vi har skabt ACC er fordi vi vil skabe en mere kontinuerlig ramme for kulturelle arrangementer, hvor budskab og positive oplevelser smeltes sammen. vi betragter os selv som en del af et aktivt Antifascistisk netværk.


Der er brug for tolerance og modsvar i en tid hvor Pia Kjærsgård og Richard Ragnvald pryder den kulturelle sendeflade i tv, hvor racistiske tosser heiler løs på de danske fodboldstadions, hvor dørmænd på diverse diskoteker, både tjekker sko og hudfarve, før de lukker folk ind, og hvor Danmarks grænse stadig lukkes mere og mere hermetisk, selv om verden bestemt ikke har fået færre flygtninge. Og sådan kunne vi desværre blive ved…


Vi er antifascister fordi vi vil en verden uden grænser, og uden racisme af enhver art, både den fra de magthavende politikere og den vi møder i hverdagen, nede på den lokale.

Antifascistisk kultur er forandrende, nyskabende og frigørende, fordi det er nødvendigt at frigøre sig fra alle former for undertrykkelse og i fællesskab tage ansvar for, at forvalte vores liv i det globale samfund.


Vi har dog ikke tænkt os at vi skal slå nogen i hovedet med gamle støvede manifester. Vi vil skabe nogle rammer for nogle fede kulturbegivenheder, først og fremmest bliver det i gennem koncerter, og antiracistiske kampagner/happenings, men vi har også andre idéer, som spænder lige fra performance arrangementer og streetart til bogudgivelser, mm.


Are you ready?

ACC 2005

  • Reclaim the city
  • CULTURAL REVOLUTION IS OUR BUSINESS
  • GRUNDLAG
  • Blandet guf